• Når vi kan høre hinandens hjerter banke

    22. december 2016 | Forfatter: Meriam Al-Erhayem

     

    Julen er hjerternes tid – og paradoksernes. I år måske mere end nogensinde, for vores hjemlige julehygge står i skærende kontrast til situationen i verdens brændpunkter. Den 14. december var der demonstrationer i mange danske byer til fordel for civilbefolkningen i Aleppo. Min veninde havde sin 10-årige datter med, og på vej hjem gennem den julepyntede by talte de om, hvad der havde gjort mest indtryk på dem, hver især. Den lille pige nævnte følelsen, da de stod sammen og holdt et minuts stilhed:

     

    ”Der var så stille, at man næsten kunne høre hinandens hjerter banke”.

     

    Med få ord fik hun formuleret, hvad hele demonstrationen handlede om, og hvad julen i bund og grund også handler om: at høre hinandens hjerter banke. 

     

    Vi konfronteres dagligt med billeder af krigens gru fra både Syrien og Irak. Selv har jeg familie i den irakiske by Mosul. Min faster bor i den befriede del af byen, men min onkel bor i det IS-besatte område, hvor de mangler mad og vand, hvor frygt og terror er en del af hverdagen, og hvor man risikerer tortur, hvis man barberer sit skæg. Deres beretninger gør mine egne hverdagsproblemer forsvindende små, og med et stik af dårlig samvittighed føler jeg mig inderligt taknemmelig over at være vokset op i et land uden krig. 

    Alligevel mærker vi også, hvordan verdens ondskab rykker tættere på. For få dage siden blev 12 mennesker dræbt ved et julemarked i Berlin, og vi rammes af samme rædsel, sorg og magtesløshed, som når vi ser billederne fra Syrien eller Irak. Det er svært for os at rumme denne afmagt, og man kan fristes til at skrue op for julemusikken og ned for verden. Men vi må til stadighed forsøge – hvor banalt det end lyder – at tro på det gode i mennesket og høre hinandens hjerter banke! 

     

    Jeg ville ønske, at freden kunne sænke sig over alle stridigheder; de globale, men også de helt personlige. Man siger, at julen er hjerternes tid – men det kan også blive smerternes, hvis det nære bliver svært, og forventningerne ikke er til at indfri.

    Vi drømmer om en hvid jul, en blid jul og en masser af tid-jul. Inden det lykkes, er der dog et stort relationspuslespil, der skal lægges: Hvor holder vi jul, med hvem og hvordan? Alle valg medfører fravalg, og det er forståeligt, at julen tenderer mod en følelsesmæssig overbelastning, hvor det kan blive en udfordring at få det hele til at gå op til glæde for alle. 

     

    Julen handler om at høre hinandens hjerter banke – over store afstande, over religionsforskelle, trods landegrænser og trods fjendskab og fordomme. Men også i de nærmeste relationer, for en stund finde sammen i en fælles puls, falde i staver og falde til ro.

     

    Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.